Design og indretning af venteværelse
En virksomheds venteværelse, uanset om det er en klinik, advokatkontor eller forrummet til tøjbutikkens prøverum hvor partnere sidder tålmodigt og venter, har stor indflydelse på gæster, klienter og kunders oplevelse med en virksomhed.
Et venteværelse kan ofte være et sted, hvor følelser bliver forstærket. Er det hos tandlægen kan skrækken blive værre eller utålmodigheden kan blive sat på prøve ved prøverummet. Det gælder derfor om at få kortlagt hvilken stemning, man ønsker at sætte den ventende i og skabe de rammer, der bedst skaber den stemning.
Indretningen af et venteværelse er derfor en disciplin, som kræver helt særlige processer for at skabe de resultater, som man forventer.
Med mere end 10 års erfaring med indretning af venteværelser, har Spacelab de rette kompetencer til at få det bedste ud af rummet og skabe den stemning, som bedst tjener din virksomhed.