Troldtekt

Troldtekts showroom i København skulle være udstilling, forsamlingssted, møderum og arbejdsplads. Nogle gange er der et par stykker som holder møde eller som skal se på produkter andre gange er der arrangementer med fuldt hus. Og det skulle nødigt virke tomt når der enten er to tilstede eller overfyldt når der er 30.
Vi har arbejdet med en urban terminologi, private om offentlige zoner, hvor der er mulighed for at bevæge sig omkring, og slå sig ned flere steder. Det fælles, det private og det der er imellem.
Showroomet er et stort gennemlyst rum, hvor der er etableret zoner eller rum i rummet om man vil. Lofterne er forskellige og udgør udstillingen sammen med et skab med store troldtektplader der kan skydes frem og tilbage. Et langt bord der kan samle 25 mennesker, hvor man både kan sidde i grupper eller hvor for sig – alt efter hvilken dag og hvilke behov der er. Men et langt bord inviterer altid til samvær.
Arbejdspladserne består af specialdesignet borde, hvor man kan sætte sig med en lap top, og sidder der ingen, gør den ingen væsen ud af sig. I begge ender af bordet er en bænk, et sted at slå sig ned, lige som alkoven der er bygget ind i væggen. Et andet rum i rummet er en sofa med et par stole og sidst er der køkkenet med en køkkenø, der også kan være et samlingssted. Det er her kokken anretter mad ved arrangementer.
Det korte af det lange, kan rummet rigtig mange ting, og vigtigst er det måske, at det altid er et rart sted af være. Materialeholdningen har været fibercementplader til specialinventar, fordi det mimer på materialerne i Troldteks lofter, ligesom det lange bord i rødgran. Farverne er hentet fra de gamle ejendomme man kigger ud på, der er malet i gule, røde og grønne farver, patineret på skøn vis.

Få et gratis byggemøde

Bliv ringet op.




Eller ring til os på +45 36 46 58 54

Fakta