Skriv til os
Configit
Configit på Østerbro i København har fået transformeret deres fysiske rammer. Det er blevet til et imødekommende kontor, der inviterer til at medarbejderne møder ind, i stedet for at arbejde hjemmefra. Forbedringen af de fysiske rammer har givet et usædvanligt lyst kontor med stor transparens.
Fakta
- Clever
- Støberigade 14, 3. sal
- 2450 København SV
- 2300 m²
- Afsluttet 2022
Configit
Midtermolen 3
2100 Copenhagen
Denmark
Afsluttet Oktober 2022
I første omgang var vi med Configit rundt for at se på forskellige lejemål – vi analyserede tre forskellige lejemål inden de besluttede sig for Midtermolen.
Udgangspunktet var, at de ville skære ned på kvadratmeterne og kompensere med at opgradere de fysiske rammer. Det er blevet til et imødekommende kontor, der inviterer til at medarbejderne møder ind, i stedet for at arbejde hjemmefra. Centralt ligger der et samlingsrum, som binder virksomheden sammen. Her passerer alle igennem når de bevæger sig rundt i virksomheden, og det giver spontane møder og styrker det fagligsociale samarbejde. Her kan man tale sammen, uden af forstyrre dem der arbejder – og man kan også slå sig ned med sin laptop.
Hovedgrebet var at få placeret det centrale samlingssted samt en struktur hvor alle arbejdspladser er nær vinduet – fordi vi ved det gavner mennesker. Derfor kom møderum til at ligge i midten, og de blev gjort så transparente som muligt, for at give alle et godt udsyn. Vi samlede arbejdspladserne på de to sider af bygningen, i stedet for at skille dem ad. Det har givet et usædvanligt lyst kontor med stor transparens. De steder hvor der opstår behov for diskretion er det monteret gardiner, som kan trækkes for. Det giver en privathed og en hjemlighed, som tilfører varme til kontoret.
Da det kom til indretning, var ønsket at skabe diversitet, så alle møderum har deres eget udtryk. Virkemidlerne er forskellige typer af møbler og inventar; høje, lave, bløde, formelle og casual. Der er også arbejdet med farver, materialer, overflader og effektbelysning. Grafikken på glasvæggene er hentet fra Configits hjemmeside og er derved også med til at signalere at dette er Configits hjemsted.
”Fantastisk samarbejde hvor der lyttes, udfordres og skabes nye ideer i samspil. Vi er meget tilfredse med resultatet som indeholder alt det vi ønskede os”
– Chief HR officer, Lene Linde, Configit