Skriv til os
Clever
Oplev Clevers transformation til et lyst og åbent kontor, der afspejler virksomheden identitet. Clever skulle udvides og opgaven var at få bundet virksomheden sammen fysisk, selvom lejemålet blev langstrakt.
Fakta
- Clever
- Støberigade 14, 3. sal
- 2450 København SV
- 2300 m²
- Afsluttet 2022
Clever
Støberigade 14, 3. sal
2450 København SV
2300 m²
Afsluttet 2022
Clever skulle udvides og opgaven var at få bundet virksomheden sammen fysisk, selvom lejemålet blev langstrakt.
Alle sidder i et åbent kontor og bygningens store dybde betyder at der er langt mellem de to facader, hvor arbejdspladserne ligger ved dagslyset. I det midterste område er der bygget møderum i forskellige størrelser. De ligger som volumener forskudt for hinanden, så de ikke skærer forbindelsen af mellem de to sider. Det er vigtigt at medarbejderne har visuel kontakt på tværs, og let kan komme til hinanden.
Arbejdstitlen for det midterste område var Electric City, med reference til Clevers produkt, opladning til el-biler. Det har inspireret til at møderummene har reference til små huse, der ligger i et urbant strøg. Der er to vinduer i alle rum, så man kan kigge tværs igennem dem – på langs eller på tværs. Det giver fine kig der binder etagen sammen og skaber kontakt mellem de mennesker der er der.
Husene er inspireret af en hjemlige stil og det udenom fremstår som værende udendørs, med ”asfalt” på gulvene, gadelygter og udendørs inventar. I husene er de ”private og fortrolige” møder, mellem husene er holdes de hurtige og spontane møder.
Kontoret er bundet sammen at et fællesområde i midten. Her kan alle mødes omkring et langt bord eller i et loungeområde, man kan også slå sig ned med sit bærbare med udsigt over byen og hente sig en kop kaffe.
”Vores tilgang til design er meget brugerdefineret, vi tager udgangspunkt i mennesket, Spacelab var lige i tråd med vores måde at tænke på.
Spacelab var gode til at gå ind og undersøge præcist hvilke materialer vi bruger og binde dem sammen i en rødtråd med deres arbejde ift. materialer og farver.
Hele samarbejdet har været godt, da vi har en fælles måde at forstå design og kommunikere på”
– Damion Bailey, Clever
Receptionen, hvor gæster modtages, blev flyttet så receptionisten fik et bedre overblik og i området blev der etableret et tingsted. Et sted hvor man kan slå sig ned, enten solo eller i gruppe, et sted der ikke ekskluderer andre, af at der allerede sidder en – som det ville være tilfældet med en sofa. Tingsted og reception har samme formsprog, geometriske volumener der refererer til Clevers ladestationer – også i materialitet.
Sidste skud på stammen er et studie, hvor Clever kan lave egne optagelser, når de skal lave videoer til både ekstern og intern brug.
https://www.spacelab.dk/wp-admin/post.php?post=12432&action=edit#