GF Kommunal

Et projekt som var transformation til ukendelighed, fra slidt klinik med små rum til åbent kontor der udnytter lejemålets potentiale til fulde.

Alt blev strippet og vi fandt højt til loftet. Rør blev lagt om, så den store loftshøjde bevares, og de eksisterende betonlofter, bjælker og søjler er kommet frem i lyset, og fortæller om bygningens konstruktion. Raffinerede detaljer hvor glaspartier indrammet i egetræ understreger mødet med betonen, er med til at understrege konstruktionen.

GF er nu synlig i gadebilledet og forbipasserende kigger ind i et unikt kontor, men hel sin egen fortælling og æstetik. Lameller i egetræ har et smukt samspil med betonen, fordi materialerne gør noget for hinanden. Lameller på væggene gør det akustisk muligt at bevare betonloftet flere steder. Det grønne linoleumsgulv har karakter, men er samtidig diskret og underligger sig både beton og egetræ som sætter den primære stemning i lejemålet.

Indretningen er også med til at sætte stemningen. Et specialtegnet møbel svæver mellem to søjler og skærmer arbejdspladserne mod den trafik der er til mødelokaler og kantine. I møblet er der skabsplads, kaffestation, flade til videoskærm og sidst men ikke mindst, er varmepumpen og køling indbygget så de ikke forstyrrer øjet, som ellers er sådanne installationers natur.

Et loungeområde der inviterer besøgende til at sætte sig og mødelokalerne er indrettet i klassisk stil og her er virkemidlet dekorationslys på væggen. Mødelokalet kan deles i to, af en foldedør i egetræ. Egetræet går igen i køkkenet, hvor medarbejderne holder frokostpause.

Få et gratis byggemøde

Bliv ringet op.




Eller ring til os på +45 36 46 58 54

Fakta