Skriv til os
Glostrup Shoppingcenter
Glostrup Shoppingcenter
Bygherre: Danske Shoppingcentre
Opgave: Ombygning og Specialinventar
Udført: 2022
Adresse: Hovedvejen 81, 2600 Glostrup
Glostrup Shoppingcenter er med et samlet butiksareal på 20.000 m2 et indkøbscenter som er beliggende vest for København. Siden 2020 har Spacelab arkitekter løbende designet specialinventar, belysningskoncepter og grafik til wayfinding, med det fokus at skabe et imødekommende og kundevenligt center.
Opholdsarealerne har forskellige karakterer med forskellig specialdesignede bænke. Alle typer for ophold har sin relevans for de besøgende, som gør flittigt brug af dem. Muligheden for at sætte sig, både sammen og hver for sig er efterspurgt. I det øjeblik der sættes inventar ind, er der nogen der sætter sig. Det kan være for at vente, sludre eller blot for at se på livet der passerer forbi. Der er gjort særligt meget ud af den grafiske identitet for at gøre det nemmere for kunderne at finde rundt i centret.
Kundetoiletterne er blevet ombygget så de nu fremstår med et moderne og mere eksklusivt udtryk.
Amme- og puslerum bliver også brugt meget, det er designet som et mere intimt miljø, der både gør det trygt og rart at amme og pusle sit barn. Et aktuelt behov vi ser i alle centre, sammen med kundetoiletter der er veldesignede og indbydende.
Inventaret er et design, vi har udviklet til flere af Danske Shoppingcentres centre.