Vidensbaseret optimering til fremtidige behov

Hos Spacelab arbejder de målrettet med space management til at opgradere bygningernes fysiske struktur, så de bliver tidssvarende og passer til kundens behov fremadrettet.

Space Management handler om bygningsstrategi og det konceptuelle greb, der optimerer bygningen med fokus på de iboende potentialer og kundens aktuelle behov. Det kan både være at afspejle det, som virksomheden beskæftiger sig med og at understøtte arbejdskulturen. De fysiske rammer adfærdsregulerer og påvirker interaktion, sparring og generel trivsel – mennesker krydser hinanden og inspireres.

”Vi har arbejdet med flere kunder, der havde store ejendomme, med dårlig brug af kvadratmeterne, uhensigtsmæssig infrastruktur og dårlig udnyttelse af lyset. Vi skeler også til vidensbaseret design, som påviser, at de fysiske rammer gavner menneskers ve og vel,” fortæller Dorte Friis, Arkitekt og partner hos Spacelab og tilføjer, at Spacelab ofte inspireres af en urban tænkning og arbejder med både rum og mellemrum, som man kender det fra byrum, hvor mange mennesker skal fungere sammen på kryds og tværs.

Tænk bevægelse og identitet ind

Dorte Friis nævner omdisponering af en kun 12 år gammel ejendom, KODAs domicil i Nordhavnen. Alle arbejdspladser blev placeret langs vinduerne med dagslys og udsigt, og den store rumdybde blev udnyttet til møde-, fleks- og kopirum, der ligger som rum i rummet – med mellemrum. Tekøkkener, der har lydtætte glasdøre ind til de åbne kontorer, danner rammen for mødet medarbejdere imellem, med plads til fagligtsocialt samvær, snak og latter, uden at forstyrre. KODA ønskede, at bygningens indretning skulle reflektere deres kerneopgave – at sikre danske musikers ophavsrettigheder, og de lagde et stort engagement i, at det skulle tages afsæt i musikken. ”Det var et inspirerende samarbejde med det glædelige resultat, at medarbejderne er stolte af deres arbejdsplads og gerne viser den frem. Mødelokaler er placeret på alle etager, så medarbejderne kommer rundt i hele huset, og gæster får fortællingen om dedikerede medarbejdere, der arbejder for medlemmerne,” forklarer hun og nævner, at der også er en pointe i at motivere til at tage trappen.

Projektarbejdets fysiske rammer

I dag arbejder mange mere projektorienteret, og det stiller nye krav til de fysiske rammer. Dorte Friis fortæller, at de gentænker kontoret, så der både er faste og mere fleksible pladser i lokalerne. ”Det er som en lunge – nogle dage kan der være 10 andre 30 – og der efterspørges mødefaciliteter til mange forskellige mødesituationer, korte og lange, spontane og formelle. Det gælder om, at alle kan arbejde, som der er behov for på konkrete tidspunkter. Det skal selvfølgelig gavne organisationen og de ansattes virke – det har vi hele tiden stor fokus på. Vi sætter en ære i at være lydhøre og udfordrende på en gang,” siger hun.

Nye muligheder i gamle huse

Space Management handler også om at vende tingene på hovedet og få nye ideer. Da Niels Brock skulle flytte et gymnasium med 900 elever ind i en ny ejendom, var der ikke umiddelbart plads nok til både klasselokaler, open learning og grupperum m.m. Ved at reducere klasselokalernes størrelse blev der plads til den ønskede fleksibilitet og dynamik, og de små klasselokaler blev suppleret med 10 traditionelle undervisningslokaler.

”For at de små lokaler kunne fungere, måtte indretning og funktion revurderes – inspireret af cafeer blev de indrettet med sofaer, loungestole, højborde og almindelige borde. Så kunne eleverne sætte sig, hvor det passede dem bedst, og de kunne flytte omkring, Fysioterapeuten har lært os, at ”Den bedste stilling altid er den næste”. Ideen blev testet med gamle møbler inden ombygningen, og tilbagemeldingen var klar – det gavnede elevernes motivation og indlæring, gruppearbejde og det sociale liv fungerede bedre, eleverne blev efter skole, og lærerne blev inspireret til nye måder at undervise på,” fortæller Dorte Friis og påpeger, at det er måden, man underviser på i dag, der har ændret sig, ligesom livet på arbejdspladserne.