Når ledelse og rum går hånd i hånd
Kan vi kan bruge arkitektur som et strategisk ledelsesredskab? Arkitektur forstået som bygning, rum, rummelige forløb og de forbindelser der er på kryds og tværs i en bygning eller på en etage. Arkitektur er altid blevet brugt til at manifestere en position i samfundet. I forhold til virksomheder er der ofte et hierarki, med direktionsgangen på øverste etage og direktøren i hjørnekontoret. Tilsvarende virkemidler ses også i mindre virksomheder og hierarkiet i den bygningsmæssige struktur, skaber hel naturlig afstand mellem mennesker, medarbejdere og ledelse, og den struktur er en del at kontorbyggeriets historie, kultur og traditioner. Det er i bevægelse og har været det længe.
Med interesse for arkitektur som et ledelsesredskab inviterede jeg Lars Frisk Rossen på en kop kaffe. Lars er stifter og medejer af LEADERS.dk og beskæftiger sig med at skabe kompetente, helstøbte og autentiske ledere ved siden af også at fungere som interimleder i forbindelse med forandringer. Jeg var nysgerrig på at høre, hvad han tænker om emnet. Det sagde ham ikke umiddelbart noget, før der kom flere ord på – så gav det til gengæld perfekt mening for ham. Han vil dog hellere kalde det ”Når ledelse og rum går hånd i hånd”.
Ved nærmere eftertanke vil han gerne have mødebordet ud af sit kontor. Hans medarbejdere skal ikke komme til ham, han ønsker at komme til dem. Skal de holde et fortroligt møde, vil han gerne mødes i et neutralt rum – demokratisk og ligeværdigt. Han mener også at rum gør noget ved os, kan få os til at rette ryggen, hvis stedet har en vis karakter, med reference til et Frederiksberg Slot, hvor han var elev i 4 år – men mindre kan også gøre det. Den energi et rum har, påvirker det der foregår i det.
I forhold til ledelse tænker han at de fysiske rammer kan medvirke til at nedbryde siloer, bl.a. ved at ledelsen placeres centralt og tilgængeligt, og måske skal den ud af de lukkede kontorer. En anden tanke er et centralt ”war room” der hele tiden er i spil. Begrebet War room har sin oprindelse fra 1901, fra første verdenskrig, som det sted hvor militære ledere mødtes for at diskutere strategi og taktik. Winston Churchills war room er i imidlertid det mest kendte. I en sikker bunker under jorden i London, sad han med intens øjenkontakt med sine militære rådgivere og tog vitale beslutninger i krigen mod Hitler.
I dag bliver begrebet brugt i ledelse i bred forstand, som det rum hvor alle relevante aktører mødes for at udvikle strategier og målsætninger. Og jo mere komplekse problemstillingerne er, jo mere kræves der er det rum – og hvis rummet lever døgnet rundt som en politiefterforskning, ville den blive mere dynamisk. Det er sådan et rum Lars Fris Rossen gør sig overvejelser om. Ved at have en dynamisk war room til formidling af virksomhedens strategi, vil den være aktiv og fylde i alles bevidsthed. Det vil bidrage til at gøre virksomhedens strategiarbejde synlig for alle og gøre det nemmere at tilegne sig essensen og perspektivet. Lars fortæller at han bruger 50 % af sin energi på at ændre folks mindset og få dem til at forstå en nye strategi. Kan alle følge processen i hensigtsmæssigt omfang, vil det gøre det mere vedkommende og nærværende, og måske gøre det muligt forholde sig til helheder og mellemregninger, i stedet slide for slide i et PowerPoint, kan man holde møder holdes foran en manuel dynamisk arbejdsvæg – hands on.
Og så var der lige parkeringspladsen – som det sted hvor Lars holder længst væk, for at nå at møde flest mulig på vej til og fra arbejde, og samtidig sende et signal om, at det ikke er chefen, der er den vigtigste medarbejder, for intet team ingen chef. Den dynamik vil han gerne invitere med inden for, altså skabe en interaktion medarbejderne i mellem hvor du i videst muligt omfang krydser hinanden på vej fra A til B – noget vi aktivt arbejder med i vores arbejde, fordi vi er sikre på at det styrker relationer.