VI SER MULIGHEDER .

VI SER MULIGHEDER .

ARKITEKTUR, DESIGN, INDRETNING,

PROCESSER, ANALYSE & WORKSHOP

  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • Effektiv akustikregulering
    Arbejdspladserne blev indrettet med sorte borde, reoler, lamper og stole langs vinduerne, som understøtter det kooperative Koda og giver ro.

    Mellem arbejdspladserne ligger flexrum og -zoner, med hvide vægge, reoler og lamper. Indretningen her er inspireret af forskellige musikgenrer og kunstnere - med stor variation som kontrast til de “sorte” arbejdspladser.

    I midten er der lagt et tæppe, der skaber det akustikerne kalder biblioteksstemning, det og lofterne giver en effektiv akustikregulering.

  • Hvert sit musikalske tema
    Det specialdesignede køkkenelement står som rumdeler på alle etager, hvor tekøkkenerne er indrettet ens, men i hver sin farve og med hvert sit musikalske tema.

    Det hvide køkkenelement er trukket med over i stolene, hvor stoffet er valgt i forskellige rødorange farver, der skaber en variation, selvom farverne er familiære.

  • Kodas åndehul
    De forskellige farver i de fire tekøkkener er med til at give hver etage sin karakter. Farverne er valgt ud fra Kodas logo, så de også matcher deres grafiske identitet.

    Tekøkkenerne er Kodas åndehul, stedet hvor man mødes og samles uden at forstyrre, ligesom de også er ramme om både uformelle møder og afdelingsmøder.

  • “Musikken spiller en central rolle i vores nye hus”
    “Spacelab Arkitekter afholdt indledningsvis en række workshops med ledere og medarbejderne for at indhente viden om husets behov i forhold til indretning og faciliteter.

    Herefter gik den spændende proces i gang, hvor Spacelab Arkitekter dirigerede tropperne og bidrog til at sikre, at musikken spiller en central rolle i vores nye hus.”

    HR-chef, Lene Kivsmose, Koda.

  • “Hvor mennesker kan trives og udvikle sig”
    Der ligger store møderum på hver etage, som er indrettet med afsæt i musikgenrer. Jazz, beat, pop, rock og hip hop. Både møbler, belysning, folie på glas, tapet og billeder refererer til genren, i samspil med hinanden, og sikrer at rummene har hver sin stemning og historie.

    “En række medarbejdere i Koda har været stærkt involveret i projektet og har i tæt samarbejde med arkitekterne fundet en fælles tråd i indretningen, hvor både musikken og vores medlemmer er i fokus, og hvor mennesker kan trives og udvikle sig.”

    HR-chef, Lene Kivsmose, Koda.

  • Rum der matcher mødernes karakter
    Indretningen af møderummene er også forskellige i forhold til typen af møbler. Der er rum med lave møbler og små borde. hvor man kan sidde tilbagelænet, møderum med borde i ståhøjde til de hurtige møder, og møderum hvor der er mere traditionelle stole omkring et bord.

    Tanken er at skabe en fleksibilitet og variation, hvor man kan vælge det rum ,der passer til det pågældende møde, og den karakter det har.

  • Udsigt, siddeplads og god kaffe
    Kantinen ligger i stueplan ud til en stor terrasse og med direkte forbindelse til to møderum og receptionen. Også her var målet at skabe sin egen stemning, som på de andre etager.

    Pendler er valgt fra for at sikre en fleksibel udnyttelse af rummet, som både de sammenklappelige borde og stabelbare stole matcher. Uden at kantinen er blevet kantineagtig som sådan i sit udtryk.

    Receptionen er enkel og byder på både udsigt, siddeplads og god kaffe.

  • Varieret belysning
    Belysningskonceptet var en del af projektet, hvor der blev arbejdet med tre elementer. Grundbelysning, supplerende spots med god farvegengivelse og pendler der er med til at understøtte temaerne og give møderum og tekøkkener karakter.

    Den varierende belysning stimulerer øjet og virker inspirerende, på den måde er der ikke kun fokus på energibesparende armaturer men også energigivende belysning. Det gør tydeligvis en forskel.

KODA - INDRETNING

FAKTA:
2.470 m²
Space planning og indretning
Lejerrådgivning

LIGNENDE PROJEKTER:
Koda, space planning og indretning
Øens Advokatfirma