VI SER MULIGHEDER .

VI SER MULIGHEDER .

ARKITEKTUR, DESIGN, INDRETNING,

PROCESSER, ANALYSE & WORKSHOP

  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • Potentialer i ny bygningsstrategi
    KAB bor midt i København - i to bygninger. Bygninger med store grundlæggende arkitektoniske kvaliteter. Kvaliteter i gadebilledet og i forhold til historiske fortællinger, rummelighed, detaljer og lysindtag – men de er ikke tidssvarende, hvad funktioner og behov angår. Hverken når det gælder ledelse, medarbejdere, medlemmer eller samarbejdspartnere.

    Spacelab Arkitekter har udarbejdet en potentialeanalyse og et koncept for en ny bygningsstrategi, der optimerer ejendommen. Projektet tager udgangspunkt i ejendommenes kvaliteter, men redefinerer struktur og organisation, så bygningen fremadrettet kan matche en moderne arbejdskultur og brande KAB som virksomhed.

  • Fokus på herlighedsværdierne
    Den ene af bygningerne er Grundvigs Hus opført i 1908 som hotel og restaurant i fem etager, med kirkesal, bibliotek, spisesal og gymnastiksal. Et Forsamlingshus i det moderne rodløse København – hed det sig ifølge det grundtvigianske "Kirkelige Samfund af 1898".

    Salene har en helt særlig herlighedsværdi, der udnyttes dårligt i dag. Vi sætter dem i spil, gør dem til udvidede gangarealer, husets bindeled. Alle vil krydse igennem her – møde hinanden, stoppe op og inspireres af de unikke rum. Salenes halvanden etages høje rum er også ramme om reception, mødeaktivitet og udstillinger mv.

  • Liv og glade dage – med arbejdsro
    Zoneopdeling er også et vigtigt element i den nye bygningsstrategi. Arbejdszoner med åbne kontorer der ikke er gennemgangsrum og lukket af fra aktive zoner. I aktive zoner er der møderum, cafeområder og fagligt socialt samvær. Den offentlige zone er infrastrukturen – trapper, gange og de to nye broer, der forbinder bygningerne. En zoneopdeling der er gjort muligt, fordi sale og gangbroer binder huset sammen.

    Optimeringen har givet frie kvadratmeter og inspireret os til at bringe to nye zoner på banen; show off og udvikling. Begge tiltag som kan være med til at styrke KAB's synlighed – to platforme som både er et ansigt udadtil og indadtil.

  • KAB, bedre boliger for alle
    KAB har en unik mulighed for stor synlighed, på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde. Det udnyttes dårligt i dag. Vores koncept sætter stueetagen fri til det, vi kalder show off. Hjørnet bliver et stort udstillingsvindue for KAB, hvor de, eventuelt i nye partnerskaber, kan udfolde deres slogan, "bedre boliger for alle". Det være sig alt fra byggemarkeder og livstilsbutikker til interesseorganisationer og ngo'er.

    Optimeringen frigør også en hel etage i det gamle Grundvigs Hus. Vores tanke er, at det kan være en platform for KAB's udviklingsarbejde – men det kan være et lille kongrescenter, udstillingssted eller modelværksted. Mulighederne er mange.

KAB hovedsæde

FAKTA:
7.000 m²
Potentialeanalyse og konceptudvikling
Arkitektrådgivning

LIGNENDE PROJEKTER:
Koda, nyt domicil
Koncernservice